Viden om overbelastningsskader i sener

Hvor?

Ses ofte i akilles-, svang- og patellasenen (knæskalssene).

Overbelastningsskader i sener udgør ca. halvdelen af alle skader, og er derfor et stort problem for mange motionister og eliteidrætsudøvere. De har også en tendens til at være tilbagevendende, og er derfor en af de væsentligste årsager til at ophøre med at dyrke idræt.

Smerterne og en nedgang i præstationsevnen, der følger med skaden, varer ofte mange måneder og kan have negativ indvirkning på konditionen og den generelle sundhed.

Træningsterapi er førstevalget! 🙂

Træningsterapi har vist at være mere effektiv i behandlingen frem for fx injektioner, kulde, alternativ behandling eller vent-og-se-strategi.

Både dynamisk excentrisk og koncentrisk træning, og isometrisk træning har været anvendt til at behandle fx overbelastede akillessener. I de senere år er der kommet forskning, som har sammenlignet de forskellige træningsmodaliteter.

Hvad med NSAID, kortikosteroider, shockwave og laser kombineret?

Ved brug af NSAID eller lokalinjektion af kortikosteroider opleves der ofte en kortvarig lindring, mens effekten er tvivlsom. Der er ses eksempler på tilbagefald, når den medicinske behandling blev kombineret med træning. Dette kan muligvis være pga. den umiddelbare smertelindring kommer uden at senen bliver bedre til at klare de udfordringer den bliver stillet over for. Dvs. man derved kan risikere at gå for hurtigt frem i sin genoptræning. Excentrisk træning kombineret med shockwave eller laserterapi synes at accelerere effekten mere end excentrisk træning alene.

Hvilken slags træning bør sættes i gang?

Træning uanset type af muskelkontraktion (excentrisk, isometrisk og koncentrisk) kan med fordel bruges til behandling af seneskade.

Den nyeste forskning pejer på, at langsom tung styrketræning tre gange om ugen har bedre effekt end excentrisk træningsterapi to gange dagligt.

Træningsterapien bør gennemføres til, at man er smertefri. Oftest 6 -12 uger eller længere tid.

Træning er bedre end de fleste ikke-træningsterapier eller pause.

Idræt kan med fordel fortsættes under den aktive rehabilitering, men idrætsudøvelsen må ikke føre til smerteforværring eller opblussen af smerte.

Supplerende behandling (f.eks. shockwave og laserterapi) kan give kortvarig smertelindring, men langtidseffekterne og/eller bivirkningerne er stort set ukendte.

Hvordan kan en fysioterapeut hjælpe dig ?

• Hjælpe dig med at diagnosticere skaden og sætte dig i gang sætte den relevante genoptræning.
• Evt. supplere med anden form for behandling, hvis det er relevant.
• Vejlede dig i smertehåndtering.
• Hjælpe dig med opfølgning og progression i din træning.
• Vejlede dig i alternativ træning, så du kan holde din kondition og styrke i resten af kroppen ved lige.

Jamen det gør ondt, når jeg træner!

• Bare rolig 🙂 Det må det gerne. Mild til moderat smerte er tilladt under træningsterapien, men smerten må ikke øges eller blusse op efter træningen.

Kilde: Faglig status lavet af Danske Fysioterapeuter.