Tanker om fysisk inaktivitet – konsekvenser og sammenhænge

“De fleste ved, at det er sundt at være fysisk aktiv – men de færreste kender til de helbredsmæssige konsekvenser af at leve et fysisk inaktivt liv”

Hvornår kan man defineres som fysisk inaktiv?

“Flere steder har man beskrevet fysisk inaktivitet, som mindre end 2,5 times fysisk aktivitet om ugen”

Kombinationen af den teknologiske udvikling og velstand har haft den konsekvens, at vi kan leve et fysisk inaktivt liv samtidig med, at vi har let adgang til mad på bordet – hver dag. Rigtig mange starter dagen med at sætte sig ved morgenbordet, dernæst sætte sig i bilen, på bussen eller toget, for dernæst at sætte sig ned, når de kommer på arbejde. Når dagen er slut fortsætter de stillesidende aktiviteter, bare med omvendt fortegn, og mange ender ofte med at bruge aftenen på sofaen.

Selvom undersøgelser viser, at der er en stigning i fritidsaktiviteter, hvor man er fysisk aktiv, så er det for mange ikke nok til at kompensere for lange arbejdsdage, hvor man er fysisk inaktiv.

Alt dette kan være med til at bidrage den stigende forekomst af livsstilssygdomme og overvægt.

Ældre borgere og inaktivitet pga sygdom

Når vi bliver ældre, så er det især vigtigt at undgå at være fysisk inaktiv. Det vil give én et dårligt udgangspunkt, hvis man skulle blive ramt af sygdom, og selv ved kortere perioder, hvor man ikke kan være fysisk aktiv – f.eks. i forbindelse med sygdom og hospitalsindlæggelse – så øges risikoen for tab af funktionsevne.

Mange ældre oplever uden fortilfælde af sygdom, at de dagligt skal udføre aktiviteter, der ligger tæt på deres maksimale formåen. Det kan f.eks. være når de skal ud af sengen, klare toiletbesøg, tage tøj af og på, gøre rent eller foretage indkøb. Konditionen reduceres typisk med omkring 50 % fra det 20. leveår til det 80.-90. leveår, og lav kondition er forbundet med problemer i forhold til dagligdags aktiviteter.

“Konditionen reduceres hos raske med ca. 10 % ved en uges sengeleje.”

Vores muskelmasse reduceres med ca. 50 % fra henholdsvis det 20. år til det 80.-90. leveår, hvilket selvfølgelig påvirker muskelstyrken negativt.

“Muskelstyrken reduceres hos raske med op til 20 % ved en uges sengeleje. ”

Heldigvis er det aldrig for sent at begynde

Idag ved vi, at minimumsanbefalingen om fysisk aktivitet mindst 30 minutter med moderat intensitet dagligt har positiv effekt på mortalitet, morbiditet og fysisk funktionsevne hos ældre.

Samtidig ved vi, at alsidig fysisk aktivitet, hvor intensitet og belastning er tilstrækkelig høj, kan medføre øget muskelstyrke og -udholdenhed, kondition, balance og funktionsevne hos ældre. Derfor er det rigtig vigtigt, at ældre mennesker med kroniske lidelser holder sig aktive – enten som en den af behandlingen eller for at forebygge udvikling af fysisk inaktivitetsrelaterede sygdom og tab af funktionsevne.